| Notes |
- http://freepages.genealogy.rootsweb.com/~corpusnobiliorum/0000014.html
Skjalm Hvide: The DBL states the following regarding Skjalm: Died about 1113, buried Fjenneslev church, Denmark. Following a far more recent genealogy S.H. is said to be the son of Toke Trylle, in which case he belonged to a powerful family of Sjaelland and owned estates across that island, though especially around Sorö. S.H. was for a long period Jarl [Earl -trans.] of Sjaelland, perhaps as early as 1062 when he followed King Sven II Estridsen in the struggle against Harald Hårdråde at Niså. Saxo [Saxo Grammaticus, a near-contemporary chronicler based at Bremen and one of the main sources for this period of Danish history. -trans.] comments particularly on S.H.'s man Aslak's bravery in the battle. Regarding S.H. himself Saxo tells us that he after a bold fight wsa wounded and taken prisoner, though he escaped at Gedesö. The next mention Saxo makes of him is towards the end of the century perhaps during the reign of Olof Hunger, when his brother Avte, being on his was from Sjaelland to Falster was attacked and killed by Wendish vikings. As revenge Skjalm raised and army on Sjaelland (Saxo marvelled at this being done without consent of the King), travelled to Julin (or Jomsborg) and forced the populace to surrender the guilty parties, which were killed under gruesome circumstances. S.H. might have participated when Erik I The Good began his victorious campaign against the Wends. After the conquest of Rügen Skjalm was appointed Chief of that island. When King Erik and Queen Bodil set off on their pilgrimage in 1102 they left their son Knut under the protection of Skjalm. A few years later the young prince was sent to Duke Lothar of Saxony. It must be supposed that S.H. died at an advanced age. He was buried at the church by his main estate at Fjaldenslev (now Fjenneslev). He was later translated by his grandson Absalon to Sorö.
Hvide, Skjalm, -1102-, Høvding, hørte til en mægtig sjællandskStormandsæt. Som hans Fader nævner en sen Overlevering Toke Trylle;stridende mod Saxos Ord og i sig selv værdiløs er Paastanden om ÆttensNedstammen fra Sagnhelten Palnatoke. S. H. havde Ejendomme vidtomkring paa Sjælland, fremfor alt i Sorøegnen. Tidlig har han faaetdet Hverv at være sin Fødeøs Jarl. Som saadan fulgte han SvendEstridsen til Kampen mod
Harald Haardraade i Nisaa (1062), hvor han kæmpede tappert, men daSejeren hældede til Nordmændenes Side, blev han saaret og taget tilFange; ved Gedesø lykkedes det ham imidlertid at slippe fra sineBevogtere. Nu hører man ikke noget om ham før i Oluf Hungers Kongetid.Under de daværende opløste Forhold blev hans Broder Aute paa Vejen fraSjælland til Falster overrasket og fældet af vendiske Sørøvere. Udenat ty til Kongens Hjælp
samlede S. H. da paa egen Haand en sjællandsk Hær, drog til Julin ogtvang Indbyggerne til at udlevere de skyldige, der bleve dræbte underde grusomste Pinsler. Da Erik Ejegod begyndte sine sejerrige Tog modVenderne, har S. H. staaet ved hans Side. Efter
Rygens Erobring blev han sat til Høvding over denne Ø. Da Kong Erik ogDronning Bodil droge ud paa deres store Pilgrimsfærd (1102), overlodede deres lille Søn Knud til S. H.s Varetægt; han blev saaledesFosterfader for en af Danmarks berømteste Mænd, For øvrigt sendte hannogle Aar efter den unge Kongesøn til Hertug Lothar af Sachsen, og deter tvivlsomt, om han senere har set sin Fostersøn. S. H. maa være dødo. 1113, i høj Alder. Han
blev begravet i Fjenneslev Kirke, der har hørt til hans Hovedgaard.Senere blev hans Lig af Sønnesønnen Absalon flyttet til Sorø. -- SomS. H. havde været Danmarks mægtigste Høvding, blev han ogsaa Stamfadertil den mægtigste Stormandsæt, der nogen Sinde
har levet blandt de danske. Allerede hans 4 Sønner, Toke, Sune, Ebbeog Asser Rig, vare ansete Høvdinger, og fra de 2 sidste nedstammemange af vore ypperste Mænd, fremfor alle Absalon,. Esbern Snare ogAnders Sunesen. Langt mere end nogen som helst anden Æt have S. H.sEfterkommere hævet Danmark, saa længe de virkede sammen med Kongerne;men da Venskabet forvandledes til Fjendskab, voldte «Hvide-Ætten»ogsaa de største
Ulykker over Folk og Land. -- Foruden Sønnerne havde S. H. 2 Døtre:Cæcilia ægtede Peder Thorstensen paa Borg ved Sorø;Margrethe blevogsaa gift, uvist med hvem, men tilbragte sin Enkestand i RoskildeNonnekloster.
|